Cardio Træning

I denne artikel vil jeg forsøge at komme ind på de mange forskellige måder, hvorpå du kan udføre Cardio træning. Der er rigtigt mange ting man kan ligge fokus på når man træner og generelt ufatteligt mange måder at opnå de resultater man vil. Et populært og moderne eksempel på dette, er igennem Cardio træning.

Så er du frisk på at tage 20-40 minutter ud af din kalender hver dag for at få en meget sundere krop, uden helt så mange deller på siden. Eller vil du bare gerne have muligheden for at gå op af trapperne uden at miste pusten. Så er cardio træning en rigtig god idé og praktisk mulighed for dig.

 

Cardio træning

 

Det skal forresten siges, at stort set alle professionelle sportsfolk rent faktisk indirekte bruger cardio træning. Her kalder man det for det meste bare ”opvarmning”, da det rent faktisk helt basalt er hvad cardio træningen handler om.

Cardio træning er nemlig blot et overliggende ord, for nogle øvelser. Disse øvelser får pulsen op, uden at du fokuserer på en bestemt muskel eller muskelgruppe.

Der er altså en stor forskel på denne måde at træne på i forhold til andre metoder. Dog kan du også bare kombinere disse og på den måde få langt mere ud af alt den anden træning du laver. Altså både lave basal cardio træning og samtidigt noget styrketræning eller lignende.

Grunden til at du får meget ud af din cardio træning er, at du for det første har fået dine muskler godt varmet op. Derudover er det generelt ikke voldsomt charmerende at have en stor biceps og overhovedet ikke have andre atletiske fordele.

Så ved at lave lidt cardio træning får du altså for det første et bedre kondital, fordi dine lunger og hjerte får masser af fart over feltet. Samtidigt får du styrket en helt masse muskler, som du nærmest kan vælge, som ud fra et katalog. Dette kan du, fordi der er så ufatteligt mange lege, sportsgrene, maskine og andre aktiviteter, som rent faktisk bliver betragtet som ren cardio træning. Og fordi disse lege alle har til fælles at få pulsen godt op, rammer de en masse muskelgrupper der relaterer til dit udseende og samtidigt dit hjerte og andre vitale organer.

Derudover sikrer du også, at dine muskler ikke lider nært så meget last, da du har fået varmet det hele op. Altså har du her en sikker vinder, når det kommer til at reducere antallet af tilskadekomne på sygehusene.

 

Cardio træning i fitness center

Fitness centrene giver dig rig mulighed for at dyrke cardio træning. Når du vælger dit fitness center er det også en god idé at kigge efter om de har mange cardio maskiner. På den måde undgår du at skulle stå og vente på en skulle blive fri.

Hvilke cardio maskiner findes der så og hvad gør de?

 

cardio træning i romaskine

 

Cardiomaskine

Cardiomaskinen er utrolig populær og kan klart anbefales. Da de fleste maskiner kommer fra udlandet står tingene på displayet ofte på engelsk.

speed er self. hastighed.

grade er stigning.

level er niveau/intensitet

watt er energiproduktion

distance er afstand (meter/km)

calories er energiforbrug i kalorier

 

Stol ikke blindt på cardiomaskinens calorietal. Dette skal kun bruges som en vejledende faktor og er ikke præcis. Den viser ofte for meget.

 

Løbebånd

Løbebåndet er nok den mest populær form for cardio træning i fitness centrene. Start stille og roligt ud på løbebåndet, hvis du er ny ift. løbetræning. Kroppen skal nemlig lige vende sig til det. Dermed ikke sagt at du ikke gerne må give den gas. Bare giv den gas på en anden måde. Start fx med 2 – 5 min. løb og gå derefter over i at gå et rask tempo i fx 12 – 15. På den måde undgår du skader og på samme måde får du opfyldt dit ønske om at få smidt nogle kalorier, da du stadig holder pulsen oppe.

Find dit eget løbetempo, da det hverken er godt at løbe for hurtigt eller for langsomt.

En negativ ting ved løbetræning er at det kan være hårdt for dine knæ, fødder og ryg. En positiv ting er derimod at løb styrker dine knogler.

 

Motionscykel

Du har nok hørt om en motionscykel før. Hvis ikke så er det en cykel du cykler på uden at komme nogen steder. Sæt fødderne i stropperne på pedalerne og cykel afsted.

Motionscyklen er skånsom for både fødder, ryg og knæ. Men styrker ikke knoglerne.

 

Romaskine

Romaskinen syntes jeg selv kan være sjov at bruge som variation ift. de andre cardio maskiner.

På www.concept2.com kan du konkurrere med andre på din alder i forskellige romaskine discipliner.

 

Crosstræner

der er mange fordele ved en crosstræner også kaldet en ellipsetræner. Du bliver ikke belastet på samme måde, som du fx gør ved rigtig løb, eller løb på et løbebånd og den giver en god forbrænding.

 

Hvilke sportsgrene er Cardio Træning?

cardio træningStort set alle. Du skal dog være opmærksom på, at cardio træningen hovedsageligt bør bruges som en opvarmning. Og når du opvarmer, så er det aldrig smart at gå lige på og hårdt. Den allerbedste strategi er helt overordnet set, at du tager det stille og roligt, med det du nu er i gang med.

Dette kunne for eksempel være at spille en omgang fodbold. Fodbold er super effektivt som en form for cardio træning. Dette skyldes simpelthen, at du får din puls op og ned så mange gange og ind imellem kommer i nogle gode lange sprint. Dermed brænder du en masse kalorier, samtidigt med at du får kroppen godt op og køre.

Problemet med dette er bare, at hvis du rent faktisk er ret god til fodbold. Så risikerer du at få lavet skader på dig selv. Du har altså to valg, hvis du vil bruge en anstrengende sport som fodbold til cardio træning.

Enten så slapper du helt af i starten og sørger for ikke at tage alt for hårde spurter og glidende tacklinger i løbet af de første 20 minutter. Eller også tager du nogle simple øvelser før fodboldkampen begynder. Dette kunne for eksempel være nogle lette hop på stedet eller et par løbeture rundt i hallen. Mange voksne vil tænke ”Hey, det gjorde vi da vi var små. Jeg er ikke lille mere, så det behøver jeg ikke”. Men det er simpelthen så forkert som det overhovedet kan være. Børns muskler og puls er nemlig konstant aktiv, da de fiser rundt og generelt har lidt mere krudt i røven end de ældre. Samtidigt er musklerne bare yngre og det er altså sjældent man hører om en 10-årig med hold i ryggen. Så når du nu er 45 med god topmave og halvkrum ryg. Så bør du altså være voldsomt forsigtig med, hvordan du får startet din træning. Vær forsigtig og giv den gas til sidst i stedet for, så alt energien er brændt af.

 

Hvad er den mest effektive Cardio Træning?

cardio træningAt svare på dette spørgsmål er utroligt svært. Cardio træning er nemlig som før udtalt mange forskellige idrætsformer. Så i mit hoved er den bedste metode rent faktisk bare at gøre hvad du har lyst til. Vil du gerne udfordre dig selv ved at sjippe, hoppe, sprinte, hinke og kaste en bold 25 gange. Så er det den perfekte Cardio træning for dig.

Du behøver ikke at spille en bestemt sportsgren eller lave de allervildeste øvelser. Det handler faktisk bare om, at du har det sjovt. På den måde, er du altid motiveret til at lave din daglige træning. Det er nemlig super smart for en begynder at træne helt vildt hårdt de første 2 uger, men har man så voldsomt ondt derefter og hadede egentlig selve træningen under forløbet. Ja, så sker det sku nok ikke igen lige foreløbigt. Og så forsvinder alle de muskler man fik opbygget på de 2 ugers hårde uger af ens liv igen med tiden.

Derfor er mit klare råd, at du finder nogle øvelser eller en form for sport, som du synes du kan komme til rimeligt let hver dag eller de fleste dage på ugen. Når du så føler at disse aktiviteter bliver for nemme og ikke udfordrende længere skifter du dem ud med noget mere udfordrende.

 

cardio træningOg hvis du så er rigtigt sej til dette, kan du jo begynde at supplere med noget styrketræning eller en løbetur i hurtigt tempo bagefter. Eller måske endda en mega seriøs ugentlig fodboldkamp med vennerne, så i alle sammen får ugens øl fjernet lidt fra topmaven.

Alt i alt er cardio træning super simpelt, super nemt og voldsomt praktisk for dig, der har en lille smule travlt i hverdagene, men alligevel gerne vil få holdt din krop lidt ved lige. Kodeordet er jo bare at få pulsen op, så skal du nok holde dit helbred ganske fint i mange år endnu.

 

Generelt er der ufatteligt gode muligheder i Danmark. Om du så vælger at tage nogle hurtige løbeøvelser, dyrker noget holdsport, laver nogle øvelser i centeret eller bare nogle simple af slagsen derhjemme.

 

Held og lykke med træningen og elimineringen af de overflødige deller.

Det kan godt være at du får brug for det. Men nu har du forhåbentligt en masse gode redskaber til at komme godt i gang med din træning og den krop som du gerne vil have. Der er et stort pres derude og du ligger sikkert også et kæmpestort pres på dit eget udseende. Det er derfor helt klart bare med at få gjort noget ved det. Hvis det altså er det du har lyst til. Undskyldningen bør under ingen omstændigheder være dovenskab.

Fortsat god dag og god træning til dig. Må vinden altid være med dig på cykelstien. Specielt hvis det er midt i cardio træningen.

 

Personoplysninger